Alvorligt syge børn i isolation

Alvorligt syge børn og socialisering

Børn i isolation, har også brug for at socialisere sig, møde andre børn og få stillet krav.

Alle forældre ved hvor nemt det er at blive blød og give efter overfor kravene til barnet, at barnet er sygt et par dage gør os mere bekymrede og omsorgsfulde og blødsødne.

Men er barnet nu alvorligt sygt med cancer, leukæmi eller andet, der kræver lange indlæggelser, søvnløse nætter og bekymring for barnets overlevelse, så er det forståeligt at kravene sænkes, barnet får alt i verden af gaver, sine livretter og også tit sin vilje, men her er det vigtigt at holde fokus, så vi voksne også selv kan holde ud at være i situationen.

Her får jeg måske på hattepulen for mine udtalelser, men jeg har selv været i den situation.

Anne-Sophie min næstyngste har en medfødt immundefekt, hun havde haft 16 lungebetændelser inden hun fyldte 2 år, hun er så gennemstrålet af røntgen, så hun idag burde have tilladelsetil at  cykle uden cykellygter…..

Den første lungebetændelse fik hun som 4,5 måneder gammel, og flere gange klappede den ene lunge sammen, her var det kritisk, men Anne-Sophie klarede den heldigvis hver gang, hun har idag kronisk dårlig lungefunktion, med et par årlige lungebetændelser og diverse infektioner til følge.

Idag er Anne-Sophies fjende ikke lungebetændelserne, men det lave energiniveau, hun udtrættes af skolen alene og det tager hårdt på hende, at være social med vennerne, klubben kommer hun ikke i, og hun må økonomisere med sine kræfter.

Jeg har “nurset og curlet” mere om Anne-Sophie end mine øvrige 3 børn, det indrømmer jeg blankt, og det giver sig udslag i at min datter, ikke er god til selv at huske pligter og aftaler, da jeg ofte har gjort det for hende.

Men bedre sent end aldrig, så det arbejde vi på herhjemme.

Jeg er idag ansat som pædagog i børnehuset Siv i Farum, landets eneste institution for alvorligt syge børn der er isoleret og derfor ikke må udsættes for infektioner i almindelige institutioner, butikker og lign.

Børnene er ligeså forskellige som børn er andre steder, udover deres alvorlige sygdomme, har de det til fælles at de nyder at være en del af fællesskabet, om det er fra sidelinien på mors skød, eller fra hjørnet hvor de iagttager de øvrige børns leg er ikke det væsentlige, de suger alle læring til sig og oplever at være andet end det syge barn.

I Siv er pædagogens rolle også at lære barnet at indgå i fælles leg, honorere krav, vente på tur og noget så simpelt som at klippe efter en streg eller holde på en blyant.

Langt de fleste af børnene vinder kampen over kræften, heldigvis, men her er det jo også vigtig at være virkelighedsnær og huske på indlæring af de mest basale kompetencer, at blive selvhjulpen, at lære ikke altid at vinde i et spil og at indgå i et fællesskab med jævnaldrende og udvise empati for andre, husk på at efter endt isolation, skal barnet jo tilbage til den virkelige verden hvor der stilles krav.

Børnehuset Siv: https://www.bhsiv.dk/

 

 

 

image

 

This entry was posted in Andet.

Skriv et svar